top
.

Hvem er vi?

Aalborg Sportshøjskole

Aalborg Sportshøjskole er kendt i hele landet for at være Danmarks bedste højskole inden for idræt, sport og sundhed.

Vi er Aalborg Sportshøjskole

Vi er gode til at se udviklingspotentialet i alle vore elever og kursister og hjælpe dem til at få realiseret deres drømme. Elever fra Aalborg Sportshøjskole er fagligt og personligt godt kvalificeret og har kompetence til at møde studier, erhvervslivet, idrætslivet og den globaliserede verden

  Idræt              Aalborg
 


Aalborg Sportshøjskole

Aalborg Sportshøjskole er en demokratisk skole med et bredt idrætspolitisk engagement, hvor der er sammenhæng mellem undervisning og skolen som helhed. For os kan begreberne idræt, sport og sundhed ikke adskilles fra etik, moral og almen dannelse.

Højskolen har fine og attraktive skolebygninger og elevboliger med adgang til attraktive faciliteter samt gode uddannelses-, idrætslige og kulturelle muligheder i nærområdet. Vi har i samarbejde med specialforbundene og Danmarks Idrætsforbund landets bedste træneruddannelser i en række idrætsgrene.

Inspiration og oplevelser 

Aalborg Sportshøjskoles øverste instans er repræsentantskabet, der består af en lang række idrætsorganisationer, lokale foreninger og landsdækkende organisationer. Det er repræsentantskabet, der vælger medlemmerne til skolens bestyrelse.

Vi bor midt i byen, lige overfor Aalborg Stadion, hvor vi i undervisningen benytter Stadionhallerne. Det betyder, at vi lever tæt sammen med andre, og det bevirker, at vi må udvise tolerance og smidighed over for hinanden, men også at vi gensidigt får inspiration og oplevelser. Skolens placering gør også, at der inden for en lille radius er mange forskellige idrætsforeninger, som giver dig store muligheder for aktiv udfoldelse i din fritid.

Sportens by

Aalborg Sportshøjskole har en central placering i byens sportsmiljø. Lige på den anden side af vejen ligger Aalborg Stadion med svømme- og motionscenter og tre stadionhaller. Vi har få hundrede meter til fodboldbanerne, og der er ikke langt til Skovdalen - Danmarks smukkest beliggende atletikstadion. Aalborg Tennisklubs baneanlæg ligger i bekvem afstand fra skolen. 

Vi er en privat, selvejende institution, der drives indenfor rammerne af højskoleloven. Formålet med Aalborg Sportshøjskole er, at tilbyde en alsidig undervisning indenfor idrætslige og almendannende fagområder. Højskolen sigter bl.a. mod at uddanne trænere og instruktører til foreningsarbejdet, både for bredden og eliten.

Mød os!

Fællesskab

Det særlige ved højskolen er det forpligtende fællesskab. 

Frihed under ansvar

Aalborg Sportshøjskole er en skole for ansvarlige unge, og det betyder, at her er der frie forhold. Men det er frihed under ansvar. Alle skal aktivt medvirke til at skabe et åbent og inspirerende miljø, som både fremmer fællesskabets muligheder og respekterer den enkeltes særpræg. Der skal i dagligdagen være plads til faglig fordybelse og engagement.

Dine muligheder

Fag på højskolen

Er du bare glad for sport og træning, eller vil du være træner – måske endda på højeste niveau? Aalborg Sportshøjskole er skolen hvor du bliver dygtig til det du laver OG hvor du får masser af venner og fantastiske oplevelser. 

Udviklingspotentiale

På Aalborg Sportshøjskole er vi gode til at se udviklingspotentialet i alle vore elever. Vi tager dig der hvor du er, og flytter dig så langt som muligt rent fagligt. Vi hjælper dig med at få realiseret DINE drømme. Både når du er elev og i forhold til det liv du skal leve bagefter. Vi har fokus på både din faglighed og personlighed – og hjælp dig med at få styr på din fremtid.Vi er kendt for at have et højt fagligt niveau i vores undervisning, men du kan gå her uanset hvor dygtig du er i forvejen. 

Dit eget ophold

Vælger du ikke en af skolens elitetræneruddannelser kan du kombinere fagene fra de forskellige fagområder og udvikle dit helt eget højskoleophold på Aalborg Sportshøjskole. Så vælg selv om dit højskoleophold skal have fokus på sjov, træning, motion, instruktøruddannelser, forberedende linjer til et arbejde i uniform, studeforberedende, friluftsliv eller noget helt andet.  

Fællesskab

Det særlige ved højskolen er det forpligtende fællesskab. Vi lever sammen døgnet rundt, og der er ikke mange muligheder for at udfolde sit privatliv. Eleverne bor i lejligheder, 3 eller 4 sammen, og du vil møde unge fra andre dele af Danmark og Norden. Men bare rolig, de er lige så tossede med sport som du er, så det skal nok blive interessant.

Du skal tage på højskole, hvis du har teamspirit – eller gerne vil have det! Du skal tage på Aalborg Sportshøjskole, hvis du er til sport, sammenhold og sjov i gaden. Vi er en storbyhøjskole med fuld fart frem, og den typiske højskoleelev hos os sparer ikke på kræfterne

Tag med os

En oplevelse for livet

På Aalborg Sportshøjskole laver vi højskole med sporten som omdrejningspunkt, og vi elsker, ELSKER sport. Du vil komme til at møde undervisere, der er blandt landets og verdens bedste, og som er klar til at lære fra sig.

Venner for livet 

Du skal tage på højskole hos os, hvis du vil blive dygtig og få venner for livet, og hvis du er til sport, træning, sammenhold og sjov i gaden. Vi er en storbyhøjskole med fuld fart frem. Du kan deltage i noget fra tidlig morgen til sen aften. Vi skal nok udfordre dig, og vi er heller ikke bange for at overlade ansvar og beslutninger til eleverne. Det er elevernes højskole, og eleverne er medspiller på de deres eget ophold.

Den typiske højskoleelev

Den typiske højskoleelev bliver hængende i weekenden, for der sker så meget man kunne gå glip af. Eleverne er selv med til at planlægge arrangementer i weekends, alt fra Olympiske Lege, hygge ved bålet, til filmaftner, vaffelbagning og vinterbadning. Den typiske højskoleelev er i starten af tyverne, men vi har også nogle på 17,5 år og 35 år. Den typiske højskoleelev bruger et ophold som en kvalificeret pause inden et kommende studie. Den typiske højskoleelev vænner sig hurtigt til at være en del af fællesskabet – og den typiske højskoleelev får svært ved at undvære det igen. 

Fagene på Aalborg Sportshøjskole

Fitness/fysisk træning

Er du bare vild med CrossFit, fitness, styrketræning, yoga eller har du et brændende ønske om, at blive uddannet holdinstruktør, fysisk træner eller personlig træner indenfor fitness, fysisk træning eller som styrketrænerinstruktør? Så har Aalborg Sportshøjskole helt sikkert en linje som passer til dig. Vi har landets to højeste elitetræneruddannelser indenfor fitness og styrketræning. 

Job i uniform

Har du altid haft en drøm om et arbejde i en uniform. Det kunne være som politibetjent, Falckredder/ambulance-assistent eller i Forsvarets specialoperationsstyrke som Jægersoldat eller Frømand. 

Aalborg Sportshøjskole byder dig velkommen på en af vores forberedende linjer til Job i uniform.

Motion og udvikling

På Aalborg Sportshøjskole er vi vilde med bevægelse, personlig udvikling, motion og samarbejde. Fagområdet motion og udvikling byder på masser af muligheder. Så har du lyst til et højskoleophold hvor du målrettet arbejder med dine personlig mål, så har vi helt sikkert noget for dig på Aalborg Sportshøjskole. Vi skal nok udfordre dig og sammen hjælper vi dig med at opnå dine personlige mål.

Outdoor/friluftsliv

Her dyrker vi glæden ved, at være ude i naturen og mærke adrenalinen pumpe. Højskoleopholdet indeholder masser af fede oplevelser og udfordringer til lands, på vandet og i skoven med storslået natur. Vi sanser, øver færdigheder, leger, udfordrer og samarbejde os frem, mens vi dyrker outdoor disciplinerne i eks. klatring, mountainbike, kajak, SUP, street-SUP, windsurfing, kano, ski, rafting eller waveboard. 

Vi er lige her

Aalborg Sportshøjskole

Vi er gode til at se udviklingspotentialet i alle vore elever og kursister og hjælpe dem til at få realiseret deres drømme. Elever fra Aalborg Sportshøjskole er fagligt og personligt godt kvalificeret og har kompetence til at møde studier, erhvervslivet, idrætslivet og den globaliserede verden. De lærer at tage ansvar for såvel egen situation som fællesskabet og oplever, at de kan gøre en forskel for sig selv og andre efter opholdet på skolen.



Aalborg Sportshøjskole er kendt i hele landet for at være Danmarks bedste højskole inden for idræt, sport og sundhed.

Aalborg Sportshøjskole
Annebergvej 55
9000 Aalborg