Som elev eller lærling bliver du en del af et dynamisk og internationalt miljø, hvor du kan tage en uddannelse inden for teknik, kontor eller handel. Du kan f.eks. blive vindmølleoperatør eller teknisk designer, du kan arbejde med økonomi eller shipping, eller hvad med en uddannelse inden for indkøb eller logistik?
En af vores tidligere dygtige elever er Sandra Rieck. Sandra har været kontorelev i Siemens, og vi har bedt hende fortælle lidt om sit daværende job og om Siemens som arbejdsplads.
Det fedeste ved jobbet i Siemens var, at jeg fik et stort ansvar og selvstændigt skulle planlægge og prioritere mine arbejdsopgaver. Jeg arbejdede på tværs at flere salgsgrupper, og jeg fik derfor opbygget et stort netværk i hele divisionen. Jeg havde også meget frihed og arbejdede gerne hjemmefra 1 gang i ugen, hvilket var fantastisk, når jeg jo også havde et aftenstudie at se til. Det gjorde også, at jeg gerne blev lidt længere andre dage og knoklede, når der var behov for det.
Derudover synes jeg, at det var fedt, at mine arbejdsopgaver varierede så meget. Jeg kom f.eks. med på kundebesøg, konferencer, workshops, interne produktdage, messer og rejser. Jeg var bl.a. i Paris, Nürnberg, München, Hamborg og Wien. Og så var jeg omringet at et fantastisk team af kollegaer, som alle ønskede at give mig den bedste elevtid, og derfor involverede mig i rigtig mange spændende opgaver.
Jeg ville gerne arbejde for en stor international koncern med mange muligheder. Det havde Siemens. Siemens har kontorer i hele verden, og det gav derfor rigtig gode karriere- og jobmuligheder på tværs af landegrænserne. Derudover synes jeg, at det var spændende at arbejde for en virksomhed, som er med til at udvikle og sikre vores miljø og klima på så mange forskellige måder. En virksomhed, der gør en mærkbar forskel.
Ingen af mine dage var ens, og det kunne jeg rigtig godt lide. Normalt havde jeg et til to møder om dagen vedr. forskellige projekter eller større opgaver, jeg havde del i. Derudover havde jeg en række back-office opgaver. f.eks. behandling af forecasts, efterkrediteringer, bearbejdning af rabataftaler til kunder, rapportering af omsætning i CRM system, opdatering af CRM system, behandling af prisforespørgsel og meget mere. En af mine rigtig spændende opgaver var også at udarbejde benchmark hver 3. måned. Så præsenterede jeg på vores store salgsmøder sælgerne for, hvad der rørte sig i markedet og hos konkurrenterne. Det var et mundtligt indlæg på ca. 30 minutter for 20- 30 personer. Jeg var også med til at planlægge kundearrangementer, hvor jeg arbejdede med marketingdelen med plakater, gimmicks, koordinering, invitationer osv.
Jeg vil gerne arbejde som Account Manager i Siemens i fremtiden. Måske Key Account Manager en dag. Og jeg kom også allerede så småt i gang under mit elevforløb i Siemens. Efter jeg havde været ansat et år, blev jeg en del af det første account manager team for unge medarbejdere, hvor jeg blev kundeansvarlig for 20 mindre kunder.
Jeg blev også indstillet til én af Siemens egne interne udviklings- og læringsprogrammer - Young Professionals, som jeg blev en del af samme efterår.
Spring ud i det! Det er virkelig spændende og sjovt at få lov til at arbejde med så mange forskellige opgaver. Og Siemens er en rigtig spændende arbejdsplads med en masse dygtige kollegaer, som du kan lære virkelig meget af.
Ansat i Siemens siden september 2014. Læst (HHX) Højere Handelseksamen fra CPH-West i Ishøj. Innovationslinjen med fem A fag. Færdiggjort 2 semestre på HA Projektledelse og erhvervsøkonomi på CBS. Læst på aftenskole flere gange bl.a. engelsk grammatik og matematik. I gang med 1. år af HD 1 del. (Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse) på CBS. Overvejer at læse HD. 2 del i International Handel.
Læs om Mads, der startede som økonomielev hos Siemens og blev tilbudt fuldtidsjob efter endt elevforløb.