top
.

Christensen Kjærulff

Hvem er vi?

Christensen Kjærulff

Hos Christensen Kjærulff er vi drevet af personligt engagement både fagligt og menneskeligt. 

Vi er Christensen Kjærulff

Christensen Kjærulff er et mellemstort statsautoriseret revisionsfirma, placeret i historiske omgivelser midt hjertet af København. Firmaet blev etableret af Svend Aage Christensen i 1948, og efter flere fusioner og opkøb består firmaet i dag af 12 indehavere og omkring 100 medarbejdere, der tilsammen betjener over 5.000 kunder.

  Revision                    Medium size                 København
 


Personligt engagement

Vi engagerer os personligt og fagligt og investerer tid og arbejde i at lære vores kunder godt at kende, så vi kan rådgive dem bedst muligt. Hver dag møder vi nye problemstillinger men vores agenda forbliver den samme - at være den bedste og tætteste sparringspartner for vores kunder. Hos os finder du generalister, der kan guide dig gennem de generelle retningslinjer i forbindelse med revision og regnskab, men også specialister, hvis viden, erfaring og ekspertise er med til at sikre din virksomhed trygge rammer.

Høj faglighed og alsidige opgaver

Husets arbejdsområder favner bredt, og som medarbejder er man under konstant udvikling – både fagligt og personligt. Vi stiller høje krav til vores medarbejdere og forventer, at de udviser en høj grad af faglighed og personligt engagement til arbejdspladsen og vores kunder. Til gengæld kan du forvente en arbejdsplads med vigtige og alsidige opgaver, hvor ansvaret følger kvalifikationerne, og hvor du kan gøre din indflydelse gældende og sparre med dine kollegaer, uanset om opgaven skal løses individuelt eller i samarbejde med andre i afdelingen eller på tværs af huset. Vejen til din ansvarlige partner er kort og uformel.

Fokus på trivsel og fleksibilitet

Vores medarbejdere er meget dygtige og flittige, og vi ønsker, at dette går hånd i hånd med et godt familie- og fritidsliv. Vi bestræber os på at opretholde et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever en hverdag, der hænger sammen. Det er dog ingen hemmelighed, at vi i perioder har meget travlt og kræver meget af hinanden for at tilgodese vores kunders behov. Det gælder lige fra trainees til partnere.

Mød os!

Værdigrundlag

Hos Christensen Kjærulff er vi drevet af personligt engagement både fagligt og menneskeligt. Kombinationen af tætte personlige relationer med vores højt professionelle og brede rådgivning giver klienter og interessenter et helheds- perspektiv, som fuldt ud dækker deres behov og mere til

Vision

Det er Christensen Kjærulffs vision at være den mest attraktive og anbefalelsesværdige mellemstore revisionsvirksomhed for klienter, medarbejdere og øvrige interessenter inden for vores forretningsområde  

Mission

Christensen Kjærulffs forretningsområde er revision, økonomisk og skattemæssig rådgivning til primært ejerledede virksomheder. I alle vores relationer stiller vi mennesker først, og vi er drevet af det personlige engagement. Et fagligt bredt og tæt forhold sikrer, at vi bliver betragtet som den primære økonomiske rådgiver.

Mennesker og organisation

Christensen Kjærulff arbejder i det daglige afdelingsorienteret med korte kommandoveje. Afdelingerne er typisk sammensat af 2-3 partnere og en række medarbejdere på forskellige uddannelsestrin. Det er målsætningen, at en afdeling skal kunne løse alle typer af almindeligt forekomne opgaver.

Vores grundholdning er, at vores kunder via tæt kontakt til den ansvarlige partner skal kunne få løst alle relevante opgaver.

Større opgaver løses naturligt på tværs af organisationen.

Din karrierevej

Dine muligheder

Der er mange muligheder hos Christensen Kjærulff, som uddanner generalister.

Hvad kan du forvente?

Hos os kan du forvente en spændende og afvekslende hverdag blandt inspirerende kollegaer. 

Vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for vores kerneområder, hvilket giver dig en afvekslende hverdag og gode uddannelsesmuligheder i et firma, der uddanner generalister. 

I kraft af vores størrelse kan vi tilbyde den nødvendige alsidighed, der giver dig mulighed for at blive statsautoriseret revisor, hvis dine drømme går i den retning.

Vores personlige engagement sikrer en professionel og proaktiv rådgivning, der omfatter alle virksomhedens forhold. Vores struktur betyder en hurtig respons og let tilgængelighed til din revisor samtidig med nem adgang til vores brede faglige netværk.

Arbejdsområder

Christensen Kjærulff beskæftiger sig med hele processen omkring regnskabsaflæggelse og erklæringsafgivelse, herunder naturligvis revision af årsrapporter. Nedenstående liste er blot eksempler på nogle af vores kerneområder. 

  • Økonomisk rådgivning, herunder risikovurdering 
  • Finansiel rådgivning og styring 
  • Skatte- og afgiftsmæssig rådgivning samt planlægning
  • Regnskabsmæssig rådgivning 
  • Generationsskifte 
  • Koncern- og selskabsforhold, herunder omstruktureringer 
  • Køb og salg af virksomheder 
  • Budgettering og økonomistyring 
  • Erhvervsservice 
  • Fast ejendom, herunder andelsboligforeninger 
  • Iværksætterrådgivning.

Menneskelige aspekter

Vi prioriterer menneskelige aspekter højt. Firmaets partnere og medarbejdere er “hele mennesker”, hvor arbejde, uddannelse, familie og fritid går op i en højere enhed, også selvom det til tider kan være nødvendigt med overarbejde. 

Bliv en af os

Revisorkarriere

Som revisorer beskæftiger vi os ikke kun med tal og paragrafer. En stor del af tiden rådgiver vi vores klienter om økonomiske og skattemæssige forhold. Det er derfor vigtigt for os at holde os orienteret om det, der sker i samfundet.

Arbejdet og uddannelsen

Vi tilbyder en alsidig uddannelse i et ungt miljø med gode karrieremuligheder. I starten vil du blive tildelt praktiske opgaver, som løses i tæt samarbejde med din mentor. I takt med din personlige og faglige udvikling får du mere ansvar for de enkelte opgaver. Hos os vil du opleve, at du hurtigt har selvstændigt ansvar for mange af opgaverne og dermed bliver den væsentligste kontakt til klienterne.

Naturlig sammenhæng

Det praktiske arbejde kombineres med såvel intern som ekstern undervisning målrettet trainees. Samtidig forventer vi, at du påbegynder HD(R)-studiet. Vi betaler alle omkostninger til studiet og sørger for at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, så der bliver en naturlig sammenhæng med den teoretiske undervisning.

Ledige stillinger

Revisortrainee

Har du lyst til en karriere som revisor hos Christensen Kjærulff, så er det måske dig vi søger som trainee.

Vi har netop afsluttet rekruttering til 2019 og søger igen i efteråret med start september 2020. 

Christensen Kjærulff

Store Kongensgade 68
1264 København K


T: + 45 33 30 15 15
E: ck@ck.dk / W: ck.dk

 

CVR.: 15 91 56 41
Vi glæder os til at høre fra dig!