top
.

Brænder du for at lære om forsikring?

Topdanmark

Hvem er vi?

Topdanmark

Vi er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber!

Vi er Topdanmark

Topdanmark er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber. I mere end 100 år har vi hjulpet vores kunder med at passe på det, der betyder mest. Med at forebygge og begrænse skader. Med at sikre økonomisk tryghed før og efter pensionsalderen. Til gavn for både mennesker og miljøet. Det gør os til en attraktiv virksomhed – ikke kun for vores kunder, men også for vores medarbejdere, aktionærer og verden omkring os.

  Forsikring & pension               Large size              Hele landet
 


Vores mål

  • at være en dynamisk virksomhed, hvor der er plads til og mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • at vi skaber forretningsmæssig udvikling gennem et målrettet fokus på vores medarbejderes kompetenceudvikling. Det skal ske gennem en virksomhedskultur, hvor vi viser vores medarbejdere tillid
  • at vi evner at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Kulturen

Omgangstonen i Topdanmark er imødekommende og glad. Vi har stor respekt for hinanden, både menneskeligt og fagligt, og det gør, at samarbejdet på tværs af afdelinger og områder fungerer nemt. Kulturen er meget åben og ubureaukratisk, og der er god mulighed for at få sine ideer ført ud i livet.

Det sociale

Når arbejdsdagen slutter, behøver det ikke at være slut med at se dine kolleger, for der er masser af gode tilbud til dem, der slet ikke kan undvære hinanden.

Mød os!

Mød tidligere elever i Topdanmark

Tør du tage springet? - Så hop ombord på en spændende og udfordrende uddannelse hos os!

Da vi startede fik vi at vide, at vi var elever den første dag, men fra dag 2 ville vi være kollegaer på lige fod med alle de andre. Og sådan var det. Der var ikke noget med at sidde og trille tommelfingre i hjørnet. Jeg fik de samme opgaver, som de andre, selvom jeg jo var under oplæring, så det var bare med at hænge i med det samme. Jeg kan godt lide, at jeg ikke føler mig som den nye hele tiden

Sofie Engel Lorentzen

Jeg ved hvad jeg vil med min karriere. Jeg vil læse videre og jeg har planlagt hvad jeg godt kunne tænke mig af speciale. Jeg synes, det er fedt, at jeg allerede har en plan for hvad jeg vil når jeg er færdig med min uddannelse om halvandet år. For seks måneder siden vidste jeg kun at jeg gerne ville ind på denne uddannelse. Jeg håber på at jeg kan få en fastansættelse her, og så kan jeg godt tænke mig at læse lidt videre på Forsikringsakademiet

Emma Tornvig Christensen

Det kan du forvente af os

Vi har haft elever i Topdanmark gennem mange år, så du er i erfarne og trygge hænder. Når du kommer, får du tildelt en 'fadder', som er din vejleder i afdelingen, og som skal hjælpe dig med de daglige opgaver og problemer. Du kan forvente at blive taget alvorligt og at få spændende opgaver, som stiller krav til dig både fagligt og personligt. Vi betragter dig som en kollega under oplæring, og du kommer derfor til at løse opgaver på lige fod med de faste medarbejdere i afdelingen. Og så garanterer vi, at du får det sjovt med både dine nye kollegaer og de andre elever.

Din karrierevej

Elevplads med potentiale

Synes du, forsikring er spændende, og brænder du for at give kunderne den bedste oplevelse hver gang? - Så er det måske dig, vi søger!

Om elevuddannelsen

Tør du tage springet, så hop ombord på en spændende og udfordrende uddannelse hos os. Som elev i Topdanmark får du på en gang en meget alsidig og individuel uddannelse. Elevuddannelsen giver dig en bred finansiel uddannelse med fokus på forsikring og service. Samtidig kan du selv vælge at specialisere dig inden for skadeforsikring, livsforsikring eller salg af forsikringer, afhængigt af hvilken profil der passer bedst til dig. Men før du starter, er der nogle ting, der er gode at vide om uddannelsen.

Uddannelsens indhold

Vil du starte en karriere inden for forsikringsbranchen, så er det finansuddannelsen, du skal begynde på. Uddannelsen indeholder både teori og praksis, så du kommer både til at være på skolebænken og ude i forskellige afdelinger. Den er desuden bygget op, så du selv kan vælge fag efter dine ønsker og ambitioner.

Færdig som elev - hvad så?

De fleste elever i Topdanmark får fast job hos os, når deres elevtid er slut. Faktisk bliver hele 75 procent fastansat, for vi vil helst ikke af med vores dygtige elever. Og der er mange muligheder for både videreuddannelse og jobrotation. Du kan gå den oplagte vej på Forsikringsakademiet, du kan tage merkonomfag eller læse HD på Handelshøjskolen. Det er op til dig, hvilken retning du vil gå, og hvilket job du stiler efter.

Bliv en af os

Er du vores næste finanselev?

Vi søger nye elever én gang om året, skal du med på holdet?

Vores elever

Sammen med 15-20 andre elever starter du den 1. september og afslutter uddannelsen to år senere. Vi har omkring 40 elever under uddannelse ad gangen, og deres gennemsnitsalder er 21 år.

Forventninger til dig

I Topdanmark vil vi gerne have elever, som både er selvstændige, målrettede, udadvendte og modne. Du skal kunne lide at have kontakt med mange forskellige mennesker, og det gør heller ikke noget, hvis du har et godt humør og lidt humor med i bagagen.

Ledige stillinger

Vi søger finanselever igen til 2020

Vores ansøgningsproces starter ultimo 2019 - her søger vi finanselever  med tiltrædelse 1. september 2020. Indtil da kan du læse mere om os og finansuddannelsen hos Topdanmark
 

Vi er lige her

Topdanmark

Topdanmark er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber!



Topdanmark er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber. I mere end 100 år har vi hjulpet vores kunder med at passe på det, der betyder mest. Med at forebygge og begrænse skader.

Topdanmark
Borupvang 4
2750 Ballerup

T: (+45) 21 83 22 13
E: pkw@topdanmark.dk
W: topdanmark.dk