top
.

Lidl Danmark

Hvem er vi?

Lidl Danmark

Bliv elev i Lidl. Vi har højt til loftet, hvis du er parat til at stå på tæer.

Vi er Lidl Danmark

Vi er flere end 2.500 stolte og ambitiøse kollegaer, som hver dag møder ind, smøger ærmerne op og giver alt, hvad vi kan, for at levere Danmarks bedste indkøbsoplevelse.

  Butik - Detail      Large       Hele Danmark
 


Dagligdagen som elev

Der er mange flere spændende opgaver og udfordringer forbundet med at arbejde i vores butikker, end man umiddelbart tror. Dagligdagen er spændende og uforudsigelig. Du ved aldrig, hvad kunderne ønsker, og du vil dagligt blive udfordret af mange forskellige arbejdsopgaver.
Blandt de mange spændende arbejdsopgaver kan nævnes: vareopfyldning, bagning afbrød, afskrivninger, friskhedskontroller, statusoptælling, vareregistrering, bestillinger, opbygning af varepræsentationer, kassearbejde, trimning af varer og rengøring. 

Sammenhold er vinderhold

Vores elever har et fantastisk sammenhold på tværs af butikkerne. Eleverne bor sammen en uge ad gangen i forbindelse med skoleopholdene og har en fælles Facebook gruppe. 

Aktiviteterne på skoleopholdene er med til at fremme såvel det faglige som det sociale sammenhold. Udlandsophold og styring af egen butik skaber for alvor et sammenhold, hvor alle tager ansvar og gør hinanden bedre.

2-årig elevuddannelse

Uddannelsen er sammensat af både teori og praksis. Den baggrundsviden, som du får på skoleopholdene, bruger du i din dagligdag i butikken, hvor du bl.a. lærer alt om butiksdrift; lige fra varebestilling, planlægning, og analyse af nøgletal til varepræsentation, opfyldning af varer og betjening af vores mange kunder.

8-ugers skoleophold

Som elev i Lidl tilbringer du hverdagen i en af vores butikker, hvor du indgår som en del af den daglige butiksdrift. Du er på skoleophold sammen med de andre elever i alt 8 gange i løbet af den 2-årige elevtid. Et skoleophold varer 1 uge ad gangen. Undervisning og indkvartering finder sted i Grenå.

Lidl-elev tillæg på 1.000 kr.

Du får løn under hele forløbet. Er du under 25 år, får du den overenskomstmæssige elevløn samt et ekstraordinært Lidl-elevtillæg på 1.000 kr. brutto. Er du over 25 år (voksenelev), bliver du aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst på området.

Mød os!

Mød en tidligere elev

Marie Fie startede som elev i Lidl i 2015 efter at have afsluttet en gymnasial uddannelse. I dag er Marie Fie ved at uddanne sig til souschef. Læs om hendes oplevelser fra elevuddannelsen herunder.

Teorien giver mening

På skoleopholdene lærte jeg en hel masse om det teoretiske ved at være i butik. På hvert skoleophold var der et emne, der relaterede sig til det praktiske i butikken, og når det var afsluttet, fik vi en opgave med hjem, som skulle udføres. På den måde fik vi afprøvet teorien i praksis, hvilket var rigtig fedt, fordi teorien, vi havde lært, rent faktisk gav mening i virkeligheden.

Der er plads til fejl

Når du starter som elev, er du tilknyttet en træner, som du kan støtte dig op af og spørge om alt, hvad du er i tvivl om. På den måde er der intet at være nervøs over, når du f.eks. skal til at bestille varer men har glemt, hvad du skal gøre. Hvis træneren ikke lige er på arbejde den dag, så kan du altid spørge en af de andre ledere. Vi har et trygt miljø, hvor der er plads til fejl, tvivl og spørgsmål. 

Smagsprøve på ledelse

Min største oplevelse i Lidl har været at styre en butik selv sammen med resten af elevholdet. Det var utroligt udfordrende, og det har udviklet os alle sammen. Det gav os en smagsprøve på, hvordan det er for vores ledere til dagligt, og hvor stort et arbejde det kan være. Det var også med til at give mig lysten til at tage næste skridt i min karriere og blive souscheftrainee.

Udenlandske udfordringer

Som andenårselev i Lidl blev jeg tilbudt at komme en måned til Nordirland, hvor vi som elever skulle arbejde i en nordisk butik. Driften af butikken er stort set den samme som i Danmark, men det at tale et andet sprog var udfordrende. Heldigvis havde jeg altid en fra holdet at støtte mig op ad. Jeg er glad for, at jeg takkede ja til tilbuddet, da det var en rigtig spændende oplevelse, som udviklede mig meget både fagligt og personligt.

Eleverne styrer butikken

Som noget unikt hos os får vores andenårs elever, som afslutning på uddannelsen, lov til helt selvstændigt at styre en af vores butikker i en hel uge. I løbet af ugen har eleverne ansvaret for alt lige fra vagtplanlægning til analyse af nøgletal.

Din karrierevej

Faglige udfordringer og plads til dine ambitioner

I Lidl er der plads til dine ambitioner, og du bliver en del af et ambitiøst karriereforløb.

I Lidl kan vi tilbyde dig et stærkt fundament at videreudvikle din karriere på. Hvis du vil noget med dit arbejdsliv, lover vi, at du lykkes her. Derfor tilbyder vi dig et væld af muligheder efter endt elevuddannelse.

Men som med de fleste andre ting her i livet, kommer man ikke sovende til succes eller til en spændende karriere i Lidl. Du skal bevise, at du kan og vil, du skal opsøge og gribe mulighederne, og du skal fortælle os om dine drømme. Så gør vi, hvad vi kan for at støtte dig i din udvikling.


I Lidl overlader vi intet til tilfældighederne. Heller ikke din karriereudvikling. Fra din første dag hos os bliver du en del af et ambitiøst karriereforløb, vi er sikre på, ikke fås bedre i den danske dagligvarebranche.

Hvis du gerne vil gøre karriere hos os, har vi en nøje tilrettelagt plan, der kan bringe dig til tops. Karrieretrappen viser de syv trin, du kan tage i vores butikker. Så drømmer du om at arbejde dig opad, ligger planen klar.

                   

Udlandsophold

Hos os får du, som en del af din uddannelse, mulighed for at arbejde en måned i udlandet. De seneste år har vores elever været i Irland, og de har haft en super god oplevelse. Du kommer til at arbejde i en lokal Lidl-butik på lige fod med de øvrige medarbejdere, og du bor sammen med dine elevkolleger. Selvfølgelig med fuld løn, diæter, rejse og logi betalt.

Bliv en af os

Bliv en del af Lidl-teamet

I Lidl søger vi elever til butikker i hele landet med opstart primo august 2018.

Højt til loftet

Hvis du er ambitiøs, dynamisk og resultatorienteret, og hvis du drømmer om at tage ansvar, skabe resultater og blive leder en dag, så er Lidl det perfekte match for dig. Hos os er der nemlig plads til dine ambitioner og højt til loftet, hvis du er parat til at stå på tæer.

En del af et vinderteam

Som elev i Lidl bliver du en del af et vinderteam med branchens bedste kollegaer. Vi tilbyder en uddannelse, der kombinerer praktik med teori og giver dig mulighed for en måneds ophold i en af vores butikker i udlandet. Som elev i Lidl gennemgår du både en faglig og en personlig udvikling. Du lærer at tage ansvar og kommer omkring alle vigtige opgaver i detailhandlen.

Ledige stillinger


Bliv elev i Lidl 

Bliv en del af et vinderteam med branchens bedste kolleger

Vi har fundet vores vinderteam og har afsluttet rekrutteringen for 2019.

Vi søger elever til vores butikker i hele landet igen ultimo 2019.  

 

Vi er lige her

Lidl Danmark

Vi er flere end 2.500 stolte og ambitiøse kollegaer, som hver dag møder ind, smøger ærmerne op og giver alt, hvad vi kan, for at levere Danmarks bedste indkøbsoplevelse.



Alle drømmer om at blive til noget og få sig et fast ståsted i livet. I dagens jobmarked kan det dog være svært at vælge, fordi der er så mange muligheder – og det giver også mange muligheder for at vælge forkert. Men det gør du ikke, når du vælger Lidl som arbejdsplads. Hos os lykkes det.

Lidl Danmark
Profilvej 9 
6000 Kolding

T: (+45) 76 30 00 00
W: karriere.lidl.dk