top
.

Elev i verdens største transportvirksomhed?

DHL Global Forwarding

Hvem er vi?

DHL Global Forwarding

Eksperterne inden for global godstransport til lands, til vands og i luften.

Vi er DHL Global Forwarding

DHL er verdens førende logistikvirksomhed. Hver dag arbejder mere end 380.000 professionelle forsendelsesmedarbejdere i over 220 lande og regioner på at hjælpe dig med at krydse grænser, nå ud til markeder og skabe vækst i din virksomhed. Eller blot at sende et brev til dine nærmeste.
I Danmark arbejder vi på tre lokationer, nemlig Aalborg, Vejle og Kastrup.

  Logistik                Large            Danmark
 


Fantastisk sted at arbejde

Ifølge den årlige undersøgelse lavet af Great Place to Work mener 94% af vores medarbejdere, at DHL alt taget i betragtning er et rigtig godt sted at arbejde. I 2018 vandt DHL Express og Aviation og deres 675 medarbejdere titlen som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads.  

Det er bevist, at når folk er motiverede og engagerede, skaber de gode relationer til kunderne og leverer kvalitetsservice, som vi er meget afhængige af. Hos DHL har vi en uformel og afslappet stemning og omgangstone, og vi er stolte af, at vores medarbejdere føler sig som én stor familie - samtidig med at vi er professionelle.

Vores medarbejdere

Som en af verdens største og mest innovative arbejdsgivere er vi særligt stolte af vores medarbejdere. Vi er en global virksomhed, der værdsætter diversitet, ambitioner og en samarbejdsorienteret can-do-indstilling. Og vi giver dig al den støtte, du har brug for for at gøre din karriere så berigende som muligt. Bliv en del af DHL-familien og udnyt dit fulde potentiale.

Som elev i DHL Global Forwarding arbejder du i et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger. Du får en spændende hverdag med kontakt til afdelinger og kunder både nationalt og internationalt.

Vi lever ansvarligt

Vi arbejder dedikeret på at minimere både din og vores miljøpåvirkning. Som eksperter i grøn logistik arbejder vi for at forhindre forurening i alle vores aktiviteter verden over og hjælper dig med at finde metoder til, hvordan du kan drive en grønnere og mere bæredygtig virksomhed.

I kraft af vores størrelse og vores betydning for international handel har vi et særligt ansvar - over for vores medarbejdere, samfundet og miljøet. Derfor har vi introduceret en række internationale miljøbeskyttelses- og hjælpeprogrammer samt en ambitiøs mission om at reducere al logistikrelateret udledning til nul inden 2050.

Mød os!

Mød tidligere og nuværende elever

DHL tilbyder et bredt spektrum af karrieremuligheder over hele verden.
Mød nogle af vores elever og læs hvorfor, de har valgt en karriere hos DHL.

Nadia Shahbaz

Den primære grund, til at jeg valgte at søge ind i branchen, er den indsigt, jeg fik i mine brødres hverdag, som begge har siddet med det samme som jeg. Det lokkede rigtig meget at have en hverdag, hvor der er fart på, hvor store beslutninger tages, og hvor du gør en forskel.

Sebastian Pedersen

Mennesker, som gerne vil prøve kræfter med denne branche, skal helt sikkert søge ind i DHL.  I DHL føler du dig hurtigt som en del af et team. Du har daglig kontakt med dine kunder, og du mærker hurtigt, at du har meget ansvar og selv kan sætte dit præg.

Christine Prompanov

DHL er en kæmpe arbejdsplads, som ikke kun holder til i Danmark men har rødder i alle lande. Jeg følte, at DHL kunne give mig de udfordringer, denne branche har at byde på, da de handler over et kæmpe spektrum af muligheder inden for transport og logistik.

Jan Mariboe Nielsen

Da min elevtid sluttede, afsøgte jeg mulighederne for en karriere i udlandet. Jeg kontaktede vores regionale kontor i Asien, som inviterede til en snak. Efter et besøg hos kollegerne i Singapore fik jeg job i DHL’s regionale søfragtsorganisation, hvor man bl.a. forhandler priserne på de globale søfragtskontrakter. Efter en tur til Bremen, hvor jeg mødte vores tyske kolleger på området, gik rejsen til Asien og derefter Singapore.
Det blev hurtigt klart for mig, at mine nye kollegaer brænder for at opnå de bedste resultater. Arbejdskulturen er lidt anderledes end i Europa. Der er klare forventninger om, at man præsterer og træffer beslutninger på vegne af mange andre mennesker. Den arbejdsfacon passer mig nu rigtig godt - følelsen af at ens arbejde lykkes, giver et fedt adrenalinsus. DHL er som en stor familie, der ønsker deres folk det bedste og er parat til at hjælpe med videreuddannelse og karriere. Fx sendes vi løbende på kurser, så vi hele tiden udvikler vores færdigheder.

DHL er en gigantisk virksomhed, hvor man kan komme langt med dedikation og ydmyghed. DHL er også en international virksomhed midt i en digital transformation, hvor der satses på de unge og fremtiden for at sikre positionen som den mest pålidelig transportør i verden. Hver eneste dag er jeg glad for, at jeg valgte at uddanne mig i og arbejde for DHL - det er svært at finde samme muligheder hos andre virksomheder.

Din karrierevej

Speditørelev er din vej til at skabe en karriere

Bliv speditørelev i verdens største transportvirksomhed

Elev i DHL Global Forwarding

Som speditørelev i DHL Global Forwarding vil du i løbet af den 2-årige elevtid få en bred uddannelse. En uddannelse der vil introducere dig til de mange arbejdsområder, der er inden for de forskellige transportformer sø og luft.  Du vil undervejs supplere din praktiske uddannelse med ophold på henholdsvis Roskilde Handelsskole eller IBC Kolding. Alt i alt skal du forvente at være på skole 8 til 10 uger. På skoleforløbene bliver du introduceret til en række områder, du vil kunne bygge videre på tilbage i virksomheden.

Arbejdsopgaver

Som speditørelev hos os vil dine arbejdsopgaver bl.a. inkludere ansvar for egne kunder (servicering og rådgivning), planlægning og tilrettelæggelse af kundernes transporter. 

Du vil lære at lave mersalg – af både transportydelser, men også af øvrige services. Derudover vil du lære om økonomien rundt om dine kunder, herunder indkøb, fakturering m.m.

Fremtidsmuligheder

Som speditøruddannet er fremtidsmulighederne nærmest uendelige. Du kan varetage en lang række stillinger inden for transport og logistik, og du har mulighed for at videreuddanne dig - fx kan du blive eksamineret speditør eller tage en akademi- eller diplomuddannelse.

Bliv en af os

Er du vores kommende elev?

Er du klar til at blive knivskarp inden for logistik?
Og kan du forestille dig fremtid i en global virksomhed med et hav af karrieremuligheder?

Hvem er du?

Du betragter dig selv som en teamplayer, der kan arbejde selvstændigt og forstår, hvad godt købmandsskab indebærer. Vi forventer, at du tager ansvar for dig selv og dine opgaver, og at du kan bevare overblikket - selv i pressede situationer. Du trives med skarpe deadlines, har fokus på kvaliteten i dit arbejdet og ser service som en naturlig del af din dagligdag. 

Uddannelseskrav

Har du en gymnasial baggrund, som HHX eller EUX, kan du starte direkte på speditionsuddannelsen. Har du en STX- eller HTX-uddannelse, skal du inden din første arbejdsdag have en 5-ugers grunduddannelse, som skolerne også tilbyder online. Kontakt din lokale handelsskole, hvis du har spørgsmål til uddannelseskravene.

Elevopstart

DHL tilbyder gennem hele din elevtid og evt. efterfølgende ansættelse en række interne kurser, alt sammen samlet i konceptet ”CIF – Certified International Forwarder”. Du vil starte med et todages introduktionskursus til DHL, vores kultur, produkter, strategi, vision m.m. Udover at lære virksomheden at kende, så har kurset også til formål at ryste nye medarbejdere sammen.

Ledige stillinger

Bliv elev hos DHL

Vi har afsluttet rekrutteringen for 2020 - vi søger igen i 2021. Hold øje med ledige stillinger her på siden og læs mere om karriere i DHL via linket. 

Har du spørgsmål?
Kontakt os!

DHL Global Forwarding 
E: hr.dgf.dk@dhl.com
T: (+45) 36 90 55 07