top

Idrætshøjskolen Sønderborg

.

Fællesskab - Kompetencer - Oplevelser

Idrætshøjskolen Sønderborg

Hvem er vi?

Idrætshøjskolen Sønderborg

Vi tror på, at idrættens universelle sprog faciliterer både den personlige udvikling og det betydningsfulde i fællesskabet

Vi er Idrætshøjskolen Sønderborg

Vores fokus, på Idrætshøjskolen Sønderborg er personlig udvikling, oplevelser, fordybelse, udfordringer og fællesskabet. Det er det sted hvor du kan prøve kræfter med et væld af forskellige sportsgrene, føl det hjemlige og inkluderende højskolemiljø og nyd vores fantastiske omgivelser og faciliteter.

  Idræt             Sønderborg
 


En fantastisk beliggenhed

På Idrætshøjskolen Sønderborg ved vi godt, hvor priviligerede vi er! Omgivelserne kan ganske enkelt ikke være smukkere! Vand, skov og by er helt tæt på. Skolens park på næsten 16 hektar forbinder skolebygningerne med stranden og lystbådehavnen - og vandet inviterer dig hver dag til sejlads, surf, kano/kajak eller en forfriskende dukkert.

Tæt på skov, strand og centrum 

Sønderskoven ligger kun 1 km fra skolen. Den er perfekt til adventure race, triathlon, MTB ture og ikke mindst afstressende gå- og løbeture. Sønderborg centrum er en skøn gåtur langs strandpromenaden. Det tager kun et kvarter at nå derind, hvor hyggelige caféer og spændende butikker præger byen.

Hvad er en idrætshøjskole?

  • Højskole er en fri skoleform med fokus på personlig udvikling og dannelse
  • Vi har foldet konceptet ud og blandet en bred palette af sportsgrene ind i ligningen
  • Du sammensætter selv dit skema og det kræver ikke et bestemt idrætsniveau 
  • Du bor, spiser og sover på skolen og bruger din fritid og weekender med en masse andre elever

Kompetencer

Oplev en verden af muligheder

På Idrætshøjskolen Sønderborg tilbyder vi et hav af forskellige specialefag, idrætsfag, interessefag, almene fag samt rejser og kurser.

Specialefag

Specialefaget er det fag der fylder mest i dit skema og som du virkelig kan dygtiggøre dig inden for. Vores udbud af specialefag skifter efter årstid, men som udgangspunkt kan du vælge mellem adventure racing, beachvolley, kitesurfing, sejlads, yoga, adrenalin, triathlon, TONS og mange andre. 

Læs mere

Idrætsfag

Idrætsfaget tilbyder en masse forskellige muligheder for kropslig udfoldelse - det ekstra idræt. På IHS kan du kaste dig ud i idrætsfag som windsurfing, håndbold, ketchersport, fitness performance, fodbold, beachspil og meget mere. 
 

Læs mere

Oplevelser

Vi kombinerer dit højskoleophold med fantastiske rejser. Alt efter om du er elev i for- eller efteråret er der forskellige ture. Ta' med på safari og dykkertur til Tanzania/Zanzibar, bad i varme kilder på Island, sejlads og bølgesurf på Kreta eller stå på ski og snowboard i De Franske Alper!  

Fællesskab

Én af de aller fedeste ting ved at være på højskole, er alle de andre dejlige unge mennesker du deler opholdet med. Dit skema er indrettet, så du herigennem automatisk er social med resten af dine medstuderende og det er blandt andet gennem de mange fag og aktiviteter, at du udvikler dig personligt og socialt og ikke mindst får venner for livet. Særligt på Idrætshøjskolen Sønderborg er fællesskabet ubeskriveligt - det skal opleves og fortsætter for mange gennem elevforeningen.  

Tag med os

Succesoplevelser for hjertet og hjernen

Praktisk information 

Vi starter et nyt hold på 2 gange om året i hhv. foråret og efteråret. Begge hold er delt op i perioder, så du kan vælge fag flere gange i løbet af dit ophold.

Se specifikke datoer for opstart og tilmelding hér

Spørgsmål til højskolen

Hvis du har spørgsmål omkring Idrætshøjskolen Sønderborg er du velkommen til at kontakte os via mail, telefon eller chatten på hjemmesiden. 

På vores FAQ her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. 

Mød os!

Mød de studerende

Få en fornemmelse af de studerendes liv på idrætshøjskolen her #ihsmoment 

De studerendes egne oplevelser 

Det er svært at forestille sig, hvad et højskoleophold egentlig er og hvilke mennesker der kommer til at blive en del af dit liv mens du er på højskole? Den bedste måde at afklare sin beslutning på, er at få fornemmelsen af det højskoleliv der måske venter - det får du ved en rundvisning! Mød menneskerne, mærk stemningen og oplev de mange faciliteter vi har. 

"Ikke andre ord beskriver det bedre end tosset, awesome-sauce, best days of my life, en boble af lykke og selvfølgelig venner for livet! Højskole - den bedste beslutning jeg endnu har taget!" Eva, Elev Forår 2016

Fag, linjer og rejser

Specialefag

Specialefag er det fag der fylder mest i dit skema og som du virkelig kan dygtiggøre dig indenfor. Som noget helt særligt kan du fra august 2019 få kitesurfing og vandsport som specialefag! Undersøg hvilke andre muligheder du har her.

Idrætsfag

Idrætsfaget tilbyder en masse forskellige muligheder for kropslig udfoldelse. Vi tilbyder alt fra windsurfing til fodbold, læs mere om vores idrætsfag her! 

Almene fag

I denne fagblok er den demokratiske dannelse i fokus. Vi debatterer og perspektiverer på centrale emner der vedrører os alle. Fagene udfordrer din forestilling om både dig selv og din omverden. 

Interessefag

Interessefaget er et alternativt friskt pust til de idrætslige såvel som de almene fag. Her er der bl.a. mulighed for, at folde sine kreative evner ud eller arbejde med sin performance. 

Rejser

På IHS kombinerer vi dit højskoleophold med fantastiske rejser. Der er forskellige ture alt efter om du er elev i for- eller efteråret. Læs mere om hvilke rejser du kan opleve under dit højskoleophold. 

Linjer & Kurser

Er sneklædte bjerge, fart og spænding noget for dig? Måske surfe over vandet kun med hjælp fra naturens kræfter? Eller trække vejret under vand og hilse på de indfødte 18m under overfladen? Undersøg hvilke linjer og kurser vi kan tilbyde dig. 

Vi er lige her

Idrætshøjskolen Sønderborg

Fællesskab - Kompetencer - Oplevelser



Idrætshøjskolen Sønderborg blev grundlagt, som et symbol på danskheden i et grænseland - et historisk DNA vi værner om. Vi vil, at vores elever og kursister mærker og oplever den særlige sønderjyske historie og kultur. 

Idrætshøjskolen Sønderborg
Friheds Alle 42
6400 Sønderborg
Danmark

T: (+45) 74 42 18 48
W: www.ihs.dk