top
.

HAR DU ALTID HAFT EN DRØM OM ET 

JOB

 i uniform?

 Det kunne være som politibetjent eller Falckredder/ambulance-assistent  


I snart 10 år har Aalborg Sportshøjskole forberedt eleverne, som brænder for at arbejde i politiet, til politiets optagelsesprøve, og vi gør det med stor succes. Aalborg Sportshøjskole kender kravene til politiets optagelsesprøver, og højskolen kan uden at tøve prale af at have Danmarks bedste og mest gennemprøvede politikursus, hvor optil 90 % af vores elever slipper igennem nåleøjet til Politiskolen efter endt forløb. Med en så stor succes der optages på Politiskolen har Falck kontaktet højskolen for herigennem, at kunne tilbyde tilsvarende forberedende Falcklinje og derfor har Falck officielt blåstemplet Aalborg Sportshøjskole, som den eneste højskole i Danmark der har et samarbejde med Falck omkring deres optagelsesprøver til Falckredder.

Jeg valgte at starte på Aalborg Sportshøjskole for at forberede mig til politiets optagelsesprøve. Min primære målsætningvar at blive stærk fysisk, så jeg kunne gå fra den fysiske test med et højt snit. På Politilinjen og højskolen i det hele taget, udviklede og styrkede jeg også min personlighed. Jeg fandt mine stærke og svage sider, og kunne dermed gå til samarbejdsprøve og samtale med et godt værdisæt og uden usikkerhed. Aalborg Sportshøjskole har givet mig en masse oplevelser og venner for livet. Skolen har hjulpet med at realisere min drøm om ansættelse hos politiet. Hvis man vil tage en af de uddannelser skolen udbyder, eller man bare vil have et fedt år, møde en masse nye spændene mennesker, og få en masse oplevelser med i baggagen, kan jeg ikke andet end varmt anbefale Aalborg Sportshøjskole.

Fortæller, Jonas Nogel, optaget på Politiskolen

AALBORG SPORTSHØJSKOLE kan prale af, at optil 90 % af deres elever slipper igennem nåleøjet til politiskolen efter endt forløb. Og er den eneste højskole i Danmark der har et samarbejde med Falck omkring deres optagelsesprøver til Falckredder.

Planen var, at jeg skulle være på Aalborg Sportshøjskole i 4 mdr., men jeg forlængede det til et år. Du bliver så optaget af skolen og menneskerne. Du får en ny familie, og for et års tid er de mennesker det eneste, der optager dig. Opholdet på Aalborg Sportshøjskole var faktisk med til at give mig en plads på politistudiet. Jeg søgte ind i januar, egentligt lidt for sjov, da jeg bare ville se, hvordan prøverne fungerede. Jeg var 21 år og 4 mdr., da jeg var til første optagelsesprøve, hvor jeg fik et gennemsnit på 10 i fysisk test og bestod dansk. Derefter kom samtalen og samarbejdsprøven, hvor jeg fik 4-4, og så skulle en lægeerklæring godkendes, og med et fik jeg et brev om jeg skulle starte på Politiskolen. Nu har jeg været på politiskolen i 4 dage. Det er spændende og lærerigt, men jeg savner det sociale på højskolen. Jeg er lykkelig for at være kommet ind, og det kan jeg til dels takke skolen og min træner for!

Fortæller, Nina Aarkrog, optaget på Politiskolen

Jeg valgte at starte på Aalborg Sportshøjskole med henblik på at blive bedst muligt klar til Falcks optagelsesprøve. Mit primære mål var at kunne lave kropshævninger til fysisk test. Jeg gik på Falcklinjen, hvor jeg blev udfordret og klar gjort både fysisk og psykisk til optagelsesprøven. Et ophold hvor jeg var omgivet af fagligt kompetente undervisere. Under opholdet blev jeg bevidst om mine egne værdier samt arbejdet med mine gode og dårlige sider, hvilket gavnede den mundtlige del af optagelsesprøven. Opholdet på Aalborg Sportshøjskole har bidraget til en stor personlig udvikling, uddannelser, venner for livet og ikke mindst hjulpet mig frem mod mit vigtigste mål, hvilket betyder at jeg starter som redderelev ved Falck.

Fortæller, Maria Riis Lauritsen, optaget ved Falck

Adresse
Annebergvej 55, 9000 Aalborg