top

Kickstart din karriere

Elevuddannelse hos Eimskip Denmark A/S

Hvem er vi?

Eimskip Denmark A/S

Vi er Eimskip Denmark A/S

Rederiet Eimskip blev etableret i Island i 1914 og er i dag markedsledende indenfor enhver form for transport samt lager og logistikservices med Nordatlanten som vores primære fokus. I eget system tilbyder vi desuden forbindelse til og fra USA og Canada via Reykjavik. Herudover tilbyder vi enhver form for globale dør til dør transportløsninger via sø, luft, kurér samt vej. Eimskip Denmark A/S beskæftiger 170 medarbejdere på vores 2 kontorer i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Rederiet Eimskip råder over egen flåde og opererer ca. 17 skibe, egen flåde af dry og reefer containere, lastbiler samt trailere. Eimskip er lokaliseret på 56 kontorer i 20 lande og beskæftiger samlet ca. 1.700 medarbejdere.

Atlantic Trucking, som er en del af Eimskip Denmark A/S, har over 30 års erfaring med enhver form for landevejstransport – primært med fokus på indenrigs og udenrigs container, stykgods og specialtransporter. Find mere info om Atlantic Trucking her Atlantic Trucking - Vi styrkes af tilfredse kunder

Du kan lære meget mere om Eimskip i vores playbook her.


Som elev hos Eimskip Denmark A/S tilbyder vi dig

  • En bred og udfordrende praktisk elevuddannelse som åbner døre til spændende karrieremuligheder
  • Mulighed for skibssejlads på et af Eimskips egne containerskibe i Nordatlanten – en stor oplevelse!
  • Nyrenoverede kontoromgivelser på en attraktiv lokation med flot udsigt over Aarhus Havn
  • Gode medarbejderforhold, bl.a. morgenmads-, frokost- og frugtordning og en Personaleforening, der arrangerer sociale arrangementer. Vi har en uformel omgangstone og arbejder i afslappede rammer.
  • Mulighed for fastansættelse eller udstationering på en af vores internationale kontorer efter endt uddannelse
  • Mulighed for 2 ugers valgfag i Austin, Texas

Du kan blive elev i følgende funktioner

  • Shipping
  • Vejspedition
  • Told
  • Økonomi
  • Lager og logistik
  • Projekt
  • Luft/kurér

Mød os!

Mød vores elever

Eimskip Denmark A/S tilbyder en elevuddannelse indenfor mange områder af logistikbranchen

Hos Eimskip Denmark A/S har vi stor erfaring med at uddanne elever og udvikle talenter. Mange tidligere elever er fortsat hos os, da udviklings- og fremtidsmulighederne er spændende og mange. Eimskip Denmark A/S har et veletableret elevprogram med faste og individuelle målsætninger så vi sikrer, at vores elever får den bedste uddannelse.

Hos Eimskip Denmark A/S bliver eleverne en del af et topmotiveret ungt elevhold, der gennem elevtiden giver hinanden faglig sparring og masser af sociale aktiviteter. Vi er meget stolte af vores elevprogram og lægger mange kræfter i at sikre vores elever får den bedst tænkelige uddannelse.

Pernille Blom

Toldelev
Som toldelev hos Eimskip Denmark A/S bliver man en del af et stærkt internationalt team, hvor man virkelig kan udfolde og udvikle sig. To dage er aldrig ens og der er altid nye udfordringer at kaste sig ud i.

I toldafdelingen kan man mærke, at man gør en forskel både for ens kollegaer og kunder i dagligdagen.

Der er masser af frihed under ansvar og
inden for told bliver man aldrig færdig med at
lære nyt, hvilket er så spændende.

Emil Ylikulju Jensen

Shippingelev
Som shippingelev hos Eimskip Denmark A/S får du en masse kompetente og imødekommende kollegaer, du kan læne dig op ad. Du kommer til at opleve ansvar, og får ikke to dage eller uger der er ens.

Du kommer også til at have daglig kontakt med kunder og kollegaer fra hele verden, så man virkelig kan mærke at man er del af et stort international team.

Hver eneste dag er spændende og der er rig mulighed for at blive ved med at lære en hel del, igennem hele dit elevforløb. 

Aleksander Juul Henriksen

Shippingelev
Som shippingelev hos Eimskip vil du arbejde i et stærkt og støttende team, hvor du vil møde nye og varierende opgaver hver uge. Man vil hele tiden møde nye udfordringer, og man har aldrig en kedelig uge. Du vil få lov at vokse med dit ansvar og du vil føle at du får praktisk hands-on erfaring fra dag 1. Du vil både skulle have kontakt med kunder, og tage vigtige beslutninger i momentet, og du vil lære at have mange bolde i luften på en gang. Du kommer til at lære en masse, både personligt og professionelt. Men vigtigst af alt, så vil du komme til at arbejde med en masse gode og støttende kollegaer i et godt socialt miljø. 

Thea Søgaard Rasmussen

Økonomielev
Som økonomielev hos Eimskip Denmark A/S har jeg fået masser af ansvar. Hver dag på kontoret er aldrig ens, og jeg har daglig kontakt med kunder, leverandører og kollegaer i Danmark.

Jeg sætter dagligt mit eget præg på mine arbejdsområder, og kommer med idéer til hvordan opgaver kan løses smartere.

Ugentligt er jeg rundt på Eimskip's pakhuse, for at se hvordan mit arbejde hjælper afdelingerne og operationen med at få gods til og fra Nordatlanten, Europa og resten af verden.

Casper Degn

Shippingelev
Som shippingelev hos Eimskip Danmarks projektafdeling, bliver man en del af et team med gode og kompetente kollegaer. Dagligdagen byder på en masse spændende udfordringer, hvor dagene sjældent ligner hinanden. I dagligdagen går man i dybden med sine opgaver, hvor du løbende holder dig opdateret samt planlægger næste skridt. Du vil få mulighed for at håndtere dine opgaver helt fra start til slut. Under dit elevforløb udvikler du dig både fagligt og personligt, hvor du hver dag vokser og dygtiggøre dig.

Kasper Inthanai

Lager og logistikelev
Som lager og logistikelev hos Eimskip Denmark A/S håndterer jeg pluk af ordrer på lageret. Det kan være alle typer af gode, fra pakkemateriale til møbler. Jeg har kontakt med chauffører og tømmer/læsser både containere og trailere.

Jeg har mange hjælpsomme kollegaer der er supergode til at lære fra sig. I løbet af den 3 årige uddannelse er jeg også på spændende skoleophold på Tradium i Randers.

Din karrierevej

Bliv klædt på til en karriere i logistikbranchen

Fremtiden som færdiguddannet

Under din elevtid, vil du tale med din nærmeste leder om dine ønsker for fremtiden. Det kan være ønske til nye opgaver eller nye udfordringer. I den sidste del af din elevtid, vil du have en samtale med din nærmeste leder om dine fremtidsmuligheder i virksomheden. Senest 3 måneder før at du er udlært, vil du få at vide om du vil blive tilbudt fastansættelse.

Bliv en af os

Er du vores næste elev?

Er du klar til en fremtid med et hav af karrieremuligheder?

Hvem er du?

  • Du er en teamplayer, men trives også når du arbejder på egen hånd
  • Du har fokus på kvalitet og oplever service som en naturlig del af din hverdag
  • Du er positiv, udadvendt og har lyst til at kommunikere med internationale kollegaer, kunder og leverandører
  • Du er nysgerrig og engageret, du må gerne udfordre os positivt
  • Du har en sund og professionel holdning til arbejds- samt mødedisciplin
  • Du har IT flair og solid erfaring i Microsoft Office Pakken
  • Du er god til sprog, du skal kunne begå dig på engelsk både mundtligt som skriftligt
  • Du har kørekort (B) til bil
     

Vil du med ombord?

Opfylder du de formelle adgangskrav til elevuddannelsen, som er en bestået HHX / STX suppleret med 5-10 ugers grundforløb eller alternativt HG eller EUX med fagretningen kontor, så skynd dig at læse de åbne elevstillinger og send din ansøgning samt CV til os her.

Har du spørgsmål til elevstillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Human Resources Manager Ann Skyggebjerg på telefon + 45 86 20 48 11.

Ledige stillinger:

Bliv en del af Eimskip

Vi har på nuværende tidspunkt ingen ledige stillinger. 
Så snart vi åbner op for nye ledige stillinger, vil du kunne se dem her.

Bliv klogere på Eimskip her. 

Har du spørgsmål?
Kontakt os!

EIMSKIP DENMARK A/S
E-mail: hrdk@eimskip.com